Folsyre vs. methylfolat, og hvad MTHFR reelt betyder

Har du fået at vide, at almindelig folsyre er forældet, og at du har brug for methylfolat fordi du måske bærer "MTHFR-genvarianten"? Det er et af branchens mest solgte argumenter. Det er også et af de skrøbeligste, når man kigger på forskningen.

Folsyre er den syntetiske form af folat (vitamin B9), som kroppen selv omdanner til den aktive form. Stort set al dokumentation er bygget på folsyre, inklusive den veldokumenterede forebyggende effekt på neuralrørsdefekter hos fostre. Methylfolat (5-MTHF) er den færdig-omdannede form. MTHFR-genvarianter nedsætter omdannelsen, men slår den ikke fra. Også personer med to kopier af varianten hæver deres folatstatus fint med almindelig folsyre. Folsyre er derfor som udgangspunkt fortsat det dokumenterede førstevalg, især ved graviditet. Methylfolat er et brugbart alternativ, ikke en nødvendighed.

Begreberne på plads

• Folat er paraplybetegnelsen for vitamin B9, som det findes naturligt i mad (spinat, bælgfrugter, fuldkorn).
• Folsyre er den syntetiske, stabile form i tilskud og berigede fødevarer. Kroppen omdanner den i flere trin til den aktive form.
• Methylfolat (5-MTHF) er slutproduktet af de trin. Det er den form, der cirkulerer i blodet og afleverer sin methylgruppe i kroppens kemi.

Forskellen på folat fra mad og folsyre fra tilskud er gennemgået i folat vs. folsyre, og hele stoffet i folat-guiden.

Hvad er MTHFR, og hvor stor er effekten reelt?

MTHFR er navnet på det enzym (og gen), der udfører det sidste omdannelsestrin til methylfolat. Den hyppigste genvariant (C677T) findes i én kopi hos omkring 40 % af europæere og i to kopier hos omkring 10 %. Den er altså helt almindelig, ikke en sjælden defekt. Hos personer med to kopier arbejder enzymet med nedsat hastighed, typisk angivet som 30-70 % reduktion. Det giver i gennemsnit lidt lavere folatstatus og lidt højere homocystein, et aminosyre-stof i blodet, der stiger når folat-kredsløbet halter.

Her udelader marketingen nuancen: nedsat hastighed er ikke en blokeret vej. Studier viser, at personer med to kopier af varianten hæver både folatstatus og sænker homocystein effektivt med almindelig folsyre. De skal blot have dækket deres behov, præcis som alle andre. Internationale sundhedsmyndigheder, herunder de amerikanske CDC, fastholder derfor folsyre-anbefalingen uændret, også til kvinder med MTHFR-varianter. Gen-testen er sjældent et beslutningsværktøj. Den er oftest et salgsargument.

Hvor methylfolat har en plads

Methylfolat er ægte, aktivt folat og hæver folatstatus fint. Det kan vælges af personer, der ønsker den færdig-omdannede form, og det diskuteres som mulighed ved den sjældne kombination af dokumenteret højt homocystein trods folsyre. Ulemperne er pris (typisk markant dyrere) og kortere forskningshistorik. Vigtigst ved graviditet: dokumentationen for forebyggelse af neuralrørsdefekter er bygget på folsyre, ikke methylfolat. Derfor anbefaler både danske og internationale myndigheder fortsat folsyre før og under tidlig graviditet (folsyre til gravide og B-vitaminer og graviditet).

UMFA-argumentet, hvad er op og ned?

Et hyppigt argument for methylfolat er UMFA (uomdannet folsyre i blodet), som kan måles efter store folsyredoser, fordi omdannelseskapaciteten mættes. UMFA er et reelt målbart fænomen, men der er ikke påvist sundhedsskader ved de mængder, almindelige tilskud giver. Den fornuftige konsekvens er ikke at skifte form, men at holde sig til moderate doser. Behovet er 300-400 mikrogram dagligt (mikrogram = en milliontedel af et gram), og EU's øvre grænse for folsyre fra tilskud er 1.000 mikrogram. Megadoser er unødvendige uanset form, og store folsyredoser kan oven i købet maskere en B12-mangel i blodbilledet (B12 og folat og folatmangel, symptomer).

Hvad skal man så vælge?

• Planlægger eller venter du barn: folsyre, 400 mikrogram dagligt, den dokumenterede standard.
• Almindelig voksen med varieret kost: du har næppe brug for tilskud, folat fra mad dækker (kan kosten dække alt?).
• Ved påvist folatmangel: lægen styrer dosis og form.
• Ønsker du methylfolat: det virker, betal bare ikke for "MTHFR-frygt", og tjek at dosis er moderat (læs etiketten).

Nuros tilgang

Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, anbefal kun det der er dokumenteret, og vælg form og dosis efter evidens, ikke efter det højeste tal på pakken. Folsyre og methylfolat er et godt eksempel. Den "avancerede" form er ikke automatisk den bedre. Dokumentationen afgør. Vil du se den tilgang i praksis, så start med Nuro Standard.

Læs videre

• Folat vs. folsyre: maden mod tilskuddet
• Folsyre til gravide: hvornår og hvor meget
• Nuro Standard: princippet i praksis
• Magnesium-guiden

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på folsyre og methylfolat?

Folsyre er den syntetiske form, kroppen selv omdanner til aktivt folat. Methylfolat er den færdig-omdannede form. Begge hæver folatstatus, folsyre har længst og stærkest dokumentation, methylfolat er dyrere.

Skal man tage methylfolat, hvis man har MTHFR-genvarianten?

Som regel ikke. Varianten nedsætter omdannelsen, men blokerer den ikke. Også personer med to kopier hæver folatstatus og sænker homocystein fint med almindelig folsyre. Myndighedernes anbefalinger skelner ikke.

Hvor mange har MTHFR-genvarianten?

Omkring 40 % af europæere bærer én kopi af den hyppigste variant (C677T), og omkring 10 % har to kopier. Den er almindelig genetisk variation, ikke en sygdom.

Hvilken form anbefales til gravide?

Folsyre, 400 mikrogram dagligt fra graviditetsønske til uge 12, fordi den forebyggende effekt på neuralrørsdefekter er dokumenteret med netop folsyre.

Hvad er UMFA?

Uomdannet folsyre i blodet, som kan måles efter store doser, når omdannelsen mættes. Der er ikke påvist skader ved almindelige tilskudsdoser. Den fornuftige konsekvens er moderate doser, ikke nødvendigvis formskifte.

Kilder

1. NIH Office of Dietary Supplements, Folate, Health Professional Fact Sheet (former, MTHFR og UMFA). ods.od.nih.gov
2. CDC, MTHFR Gene and Folic Acid. cdc.gov
3. Lægehåndbogen (sundhed.dk), Folsyremangel. sundhed.dk
4. EFSA, Scientific Opinion on the Tolerable Upper Intake Level for folate. efsa.europa.eu
5. Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, godkendte anprisninger (folat). EUR-Lex