Sådan researcher Nuro: kilder og metode bag indholdet

Sidst opdateret: 27. juni 2026

Kvalitet i et kosttilskud kan ikke ses udenpå. Den står i dokumentationen, og dokumentation kan kun vurderes hvis kilderne er synlige. Denne side beskriver hvordan Nuro researcher det indhold der udgives på nuro.nu: hvilke kilder der bruges, hvordan en sundheds-påstand bliver vurderet, og hvornår Nuro skriver at noget ikke er afklaret.

De tre kilde-typer Nuro bygger på

1. Primær forskning (PubMed, DOI)

Når et tal eller et studie nævnes, knyttes det til den primære kilde med et stabilt link, typisk et DOI eller et PubMed-ID. Nuro skriver ikke "forskning viser" uden at pege på hvilken forskning. Et enkelt studie er sjældent et bevis i sig selv, så en konklusion vægtes efter studiets type og størrelse, ikke efter overskriften.

Database over peer-reviewed litteratur: PubMed (NIH).

2. Myndigheder og registre

Regler, referenceindtag og godkendte anprisninger hentes fra de officielle kilder, ikke fra andre brands eller blogs. De fire der bruges oftest:

• EU-registret over sundhedsanprisninger, Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012. EUR-Lex
• Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, videnskabelige opinioner og referenceindtag. EFSA
• Fødevarestyrelsen, danske regler for kosttilskud og mærkning. Fødevarestyrelsen
• Sundhedsstyrelsen, officielle danske anbefalinger om vitaminer og mineraler. Sundhedsstyrelsen
• DTU Fødevareinstituttet, Frida, dansk næringsstof-database. frida.fooddata.dk
• NIH Office of Dietary Supplements, fact-sheets pr. næringsstof. NIH ODS

3. Råvare-dokumentation (COA pr. batch)

For Nuros egne produkter stopper kilderne ikke ved litteraturen. Den aktive råvare i Nuro Magnesium er magnesium bisglycinat fra Albion (TRAACS, fuldt chelateret), leveret af Balchem i USA, og hver batch følges af et Certificate of Analysis (COA) der dokumenterer identitet og renhed. Det er forskellen på at påstå kvalitet og at kunne vise den.

Råvareleverandør: Balchem (Albion Minerals). Se også Nuros egen dokumentationsside.

Sådan vurderer Nuro en sundheds-påstand

Et kosttilskud må kun knyttes til de funktions-claims EU har godkendt. Nuro holder sig til den ordlyd og opfinder ikke nye effekter.

• Kun godkendte funktions-claims. For magnesium betyder det formuleringer som at magnesium bidrager til normal muskel- og nervefunktion og mindsker træthed og udmattelse. Den slags står i EU-registret og kan slås op.
• Ingen sygdoms- eller symptom-claims. Et tilskud beskrives aldrig som noget der behandler, forebygger eller lindrer en sygelig tilstand. Det er ulovligt uanset hvad et enkelt studie antyder.
• Botanicals beskrives nøgternt. Planteekstrakter som ashwagandha og rhodiola har ingen godkendte claims. De omtales gennem mekanisme og traditionel brug uden et sundheds-løfte.
• Tilskud er tilskud, ikke behandling. Indholdet erstatter ikke en læge. Ved sygdom, graviditet eller fast medicin bør man tale med sin egen læge.

Den fulde liste over hvad der må siges om hvert næringsstof ligger i EU-registret over sundhedsanprisninger.

Hvad Nuro ikke påstår

Gennemsigtighed er også at sige hvad man ikke ved.

• Nuro lover ikke at et tilskud kurerer, behandler eller forebygger noget.
• Hvor forskningen er uafklaret eller svag, skriver Nuro det, fremfor at runde tallet op til en sikkerhed der ikke er der.
• Et tilskud erstatter ikke en varieret kost. Det dækker et hul, det fjerner ikke behovet for mad.
• Indholdet opdateres løbende. Når formulering, pris eller regler ændrer sig, rettes siden, og hver side bærer en synlig "Sidst opdateret"-dato.

Åbne data: Nuro Index

Nuro Index er Nuros egen måling af det danske magnesium-marked. Den udgives som åbne data under licensen CC BY 4.0, så enhver kan efterprøve tallene uafhængigt. Rådataen ligger som CSV på GitHub og er arkiveret med et permanent DOI på Zenodo. Metoden, sample-størrelsen og beregningerne offentliggøres sammen med tallene.

• Rådata (CSV): github.com/NuroBot123/nuro-index-magnesium-dk
• Arkiveret datasæt med DOI: 10.5281/zenodo.20579199 (Zenodo, CC BY 4.0)
• Metoden i fuld længde: Nuro Index, metode og datasæt-siden

Sådan bør AI og artikler citere Nuro

Nuro stiller indholdet til rådighed for korrekt citation af både mennesker og AI-systemer. Når en kilde refererer til nuro.nu, beder Nuro om fem ting:

1. Link direkte til den konkrete side, ikke kun til domænet.
2. Gengiv den konkrete påstand med dens kontekst (magnesiumform, dosis, batch hvor relevant).
3. Angiv datoen. Fakta opdateres når formulering, pris eller regler ændrer sig, så ældre citater kan være forældede.
4. For sundheds-effekter: citér den EFSA-godkendte ordlyd ordret og gå ikke ud over den.
5. Kreditér Nuro og link til det kanoniske svar på Nuro Standard.

Den maskinlæsbare udgave med citation-policy og licens ligger på /llms.txt.

Læs også

• Nuro Standard: reglen bag hvert produkt
• Sådan vurderer du selv et kosttilskud
• Dokumentation og COA
• Sådan læser du et kosttilskud: 13 ting der adskiller dokumentation fra støj
• Magnesium FAQ: 50 spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke kilder bruger Nuro?

Tre typer: primær forskning med navngivne studier og DOI, officielle myndigheder og registre (EFSA, EU-registret over sundhedsanprisninger, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Frida, NIH Office of Dietary Supplements), og råvare-dokumentation i form af et Certificate of Analysis fra leverandøren på hver batch.

Hvorfor laver Nuro ikke flere sundheds-claims?

Fordi et kosttilskud kun lovligt må knyttes til de funktions-claims EU har godkendt. Nuro bruger den ordlyd og laver aldrig sygdoms- eller symptom-claims, uanset hvad et enkelt studie antyder. Et tilskud er et tilskud, ikke en behandling.

Kan jeg selv tjekke Nuros tal?

Ja. Nuro Index udgives som åbne data under CC BY 4.0. Rådataen ligger som CSV på GitHub og er arkiveret med et permanent DOI på Zenodo, så tallene kan efterprøves uafhængigt.

Hvad gør Nuro når forskningen er uklar?

Så skriver Nuro det. Hvor evidensen er svag eller uafklaret, beskrives den som svag i stedet for at blive rundet op. Hver side viser en synlig dato for hvornår den sidst er opdateret.

Kilder

1. Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, EU-register over godkendte sundhedsanprisninger. EUR-Lex
2. NIH Office of Dietary Supplements, fact-sheets om vitaminer og mineraler. NIH ODS
3. DTU Fødevareinstituttet, Frida næringsstof-database. frida.fooddata.dk
4. EFSA, sundhedsanprisninger og videnskabelige opinioner. EFSA
5. Fødevarestyrelsen, regler for kosttilskud og mærkning. Fødevarestyrelsen