Danske vs. EU- og internationale anbefalinger: derfor afviger Danmark

Et amerikansk tilskud anbefaler måske 25 µg D-vitamin om dagen. Et sydeuropæisk siger 5 µg. Sundhedsstyrelsen i Danmark har sine egne tal, og de er ikke ens. Det er ikke, fordi nogen tager fejl. Det er, fordi anbefalinger om vitaminer og mineraler afhænger af, hvor i verden du bor: hvor meget sol du får, hvad jorden og kosten indeholder, og hvilken befolkning tallene er regnet for.

Kort svar

Danmark afviger på nogle næringsstoffer fra både EU's vurderinger og andre landes anbefalinger, fordi anbefalinger tager højde for geografi og befolkning. De to tydeligste eksempler er D-vitamin (Danmark ligger så nordligt, at huden ikke kan danne D-vitamin fra sol om vinteren) og jod (dansk jord og drikkevand er jodfattigt, derfor er salt beriget med jod ved lov). Når et udenlandsk produkt har andre tal end de danske, er det de danske anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, der gælder for dig, der bor her.

Hvem laver egentlig anbefalingerne?

Der er flere lag, og de svarer på forskellige spørgsmål:

• EFSA (EU's officielle instans for hvad man må skrive om kost og sundhed) fastsætter blandt andet referenceindtag og vurderer, hvor meget af et stof der er sikkert og tilstrækkeligt. EFSA's tal bruges på tværs af hele EU.
• NNR, de nordiske næringsstofanbefalinger (et fælles fagligt grundlag for Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, senest opdateret i 2023) oversætter forskningen til konkrete anbefalinger for den nordiske befolkning.
• Sundhedsstyrelsen giver de officielle danske anbefalinger til borgerne, hvem der bør tage tilskud, og hvor meget.
• Fødevarestyrelsen står for kostrådene og for reglerne om, hvad der må sættes i mad og tilskud (for eksempel jodberigelse af salt).

Et tal på en udenlandsk pakke stammer typisk fra det lands egen myndighed eller fra producentens hjemmemarked. Sådan et tal kan være helt rigtigt for det land. Men det er regnet for nogen, der måske bor 2.000 kilometer længere sydpå.

D-vitamin: derfor anbefaler Danmark tilskud, hvor solrige lande ikke gør

D-vitamin dannes i huden, når den rammes af UVB, den del af sollyset, der har kort nok bølgelængde. Problemet er breddegraden: Danmark ligger mellem 54 og 58 grader nordlig bredde, og fra cirka oktober til april står solen så lavt, at stort set ingen UVB når jorden. I den periode kan huden ikke danne D-vitamin, uanset hvor meget man er ude. Et land ved Middelhavet har UVB nok året rundt, derfor kan deres anbefaling roligt være lavere.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen et dagligt tilskud i vinterhalvåret til hele befolkningen, og året rundt til en række grupper: spædbørn og småbørn (10 µg fra 2 uger til 4 år), personer med mørk hud eller tildækkende påklædning, dem der ikke kommer udenfor, og personer i risiko for knogleskørhed (sammen med calcium). For voksne anbefales typisk 10 µg (mikrogram; en milliontedel af et gram) dagligt, og 20 µg for ældre over 75 år. Til sammenligning sætter EFSA et tilstrækkeligt indtag på 15 µg om dagen for voksne. De øvre sikre grænser er 50 µg for voksne og 25 µg for børn op til 10 år.

Pointen er ikke, at ét tal er sandt og resten er forkert. Pointen er, at den danske anbefaling er drevet af geografi. Se de fulde doser i D-vitamin: doser pr. gruppe og baggrunden i hvorfor tage D-vitamin om vinteren.

Jod: dansk salt er beriget ved lov, og det er der en grund til

Jod er et mineral, kroppen skal bruge til skjoldbruskkirtlens hormoner. Mængden af jod i mad afhænger af, hvor meget jod der er i jorden og drikkevandet, og det er der historisk lidt af i Danmark, mest udtalt i den vestlige del af landet. Resultatet var en udbredt, mild jodmangel i befolkningen.

Derfor har det siden 2000 været lovpligtigt at tilsætte jod til husholdningssalt og salt i brød. Fordi overvågning viste, at indtaget stadig var for lavt, særligt hos gravide, hævede Fødevarestyrelsen i juli 2019 kravet fra 13 til 20 milligram jod per kilo salt. Voksne anbefales omkring 150 µg jod om dagen, og behovet stiger under graviditet og amning. Et tilskud importeret fra et land uden samme jodproblem afspejler ikke nødvendigvis det danske billede. Mere om jod i jod og stofskiftet og jod og kvinder.

Hvorfor de samme tal ikke betyder det samme

Ud over geografi er der to tekniske grunde til, at tal kan se forskellige ud:

• Forskellige referencer. USA bruger sine egne referenceindtag (RDA), EU bruger NRV (Nutrient Reference Value, referenceindtaget på europæiske etiketter). Et "100 % af anbefalingen" på en amerikansk pakke er regnet mod et andet tal end et dansk.
• Forskellige enheder. D-vitamin og A-vitamin angives nogle steder i internationale enheder (IE) i stedet for mikrogram. 400 IE D-vitamin er 10 µg, samme mængde, andet tal. Det er nemt at fejllæse.

Når du sammenligner produkter på tværs af lande, så omregn altid til samme enhed og hold det op mod den danske anbefaling. Hjælp til selve sammenligningen finder du i form vs. mængde og dosis pr. portion.

Sådan bruger du det i praksis

• Brug de danske anbefalinger som målestok, det er dem, der er regnet for din breddegrad og kost.
• Vær ekstra opmærksom på D-vitamin og jod, hvor Danmark bevidst afviger.
• Omregn udenlandske tal til samme enhed (µg, IE) før du sammenligner.
• Tjek den øvre sikre grænse, ikke kun anbefalingen, et højt udenlandsk tal er ikke "bedre".
• Ved tvivl, særligt i graviditet eller ved sygdom: spørg din læge.

Det ene tilskud, hvor dansk geografi gør den største forskel, er gennemgået i det tilskud mange danskere mangler. Og hvad der faktisk har evidens, står i tilskud med evidens. Skal du supplere på plantebaseret kost, se plantebaseret supplering.

Nuros tilgang

Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, anbefal kun det der er dokumenteret, og vælg form og dosis efter evidens, ikke efter det højeste tal på pakken. På anbefalinger betyder det, at danske tal vejer tungere end et flot rundt tal fra et andet marked. Vil du se den tilgang i praksis, så start med Nuro Standard eller etiket-skolen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor anbefaler Danmark mere D-vitamin end mange sydlige lande?

Fordi Danmark ligger så nordligt (54-58 graders bredde), at solen fra oktober til april er for lav til, at huden kan danne D-vitamin. Sydligere lande har UVB-sollys året rundt og har derfor mindre brug for tilskud.

Hvorfor er der jod i dansk salt?

Dansk jord og drikkevand er jodfattigt, og befolkningen havde mild jodmangel. Derfor har jodberigelse af husholdnings- og brødsalt været lovpligtig siden 2000, og kravet blev hævet til 20 mg jod per kilo salt i 2019.

Gælder EU's tal eller de danske, når de er forskellige?

For dig, der bor i Danmark, er Sundhedsstyrelsens anbefalinger den praktiske målestok. EU's referenceindtag (NRV) bruges på etiketter, men de danske anbefalinger tager højde for dansk geografi og befolkning.

Er et højere tal på en udenlandsk pakke bedre?

Nej. Et højere tal er hverken bedre eller mere sikkert i sig selv. Det vigtige er, at mængden ligger mellem behovet og den øvre sikre grænse, og er omregnet til samme enhed, før du sammenligner.

Hvad er forskellen på µg og IE?

Begge måler mængde. IE (internationale enheder) bruges nogle steder for D- og A-vitamin. For D-vitamin svarer 400 IE til 10 µg (mikrogram; en milliontedel af et gram). Samme mængde, forskelligt tal.

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger om tilskud med D-vitamin og calcium. sst.dk
2. Fødevarestyrelsen, Obligatorisk jodberigelse af salt. foedevarestyrelsen.dk
3. Bekendtgørelse om jodberigelse af salt (BEK nr. 613 af 28/05/2019). retsinformation.dk
4. EFSA, Dietary reference values. efsa.europa.eu
5. Fødevarestyrelsen, Kostråd og NNR 2023. foedevarestyrelsen.dk