Form vs. mængde: derfor er "1000 mg" ikke altid 1000 mg
Et af de mest udbredte steder folk bliver vildledt i kosttilskud er det største tal på pakken. "1000 mg magnesium" lyder af meget — men det fortæller sjældent, hvor meget mineral kroppen faktisk får. Her er forskellen på form og mængde, og hvordan man læser en etiket reelt.
Hvad er forskellen på form og mængde?
Mængde er hvor mange milligram der står. Form er hvilken kemisk forbindelse mineralet sidder i — fx magnesiumbisglycinat, -citrat eller -oxid. Et mineral findes aldrig alene; det er bundet til noget andet. Det samlede stof vejer derfor mere end selve mineralet. Det tal, der betyder noget, er det elementære indhold — mængden af rent mineral.
Kort svar: Mængde = milligram på pakken. Form = den forbindelse mineralet sidder i. Det der tæller for kroppen er det elementære mineral — som ofte er en brøkdel af det store tal.
Hvorfor er "1000 mg magnesium" ikke 1000 mg magnesium?
Fordi de 1000 mg ofte er vægten af saltet, ikke af magnesiummet. Magnesiumbisglycinat indeholder kun omkring 14 % elementært magnesium. Så "1000 mg magnesiumbisglycinat" giver cirka 140 mg reelt magnesium — ikke 1000. EU's mærkningsregler kræver faktisk, at mineralet deklareres som elementært indhold. Problemet opstår, når marketing fremhæver salt-vægten på fronten, mens den reelle mængde står med småt i varedeklarationen.
Elementært indhold varierer kraftigt mellem former
| Magnesium-form | Ca. elementært magnesium | Note |
|---|---|---|
| Magnesiumoxid | ~60 % | Højt tal — men dårlig optagelse |
| Magnesiumcitrat | ~16 % | God optagelse |
| Magnesiumbisglycinat | ~14 % | God optagelse, skånsom mod maven |
Bemærk fælden: oxid har det højeste elementære tal, men optages dårligst. Et højt mg-tal er altså ikke i sig selv et kvalitetstegn — det kan tværtimod dække over en billig form med ringe optagelse. To ting skal læses sammen: det elementære indhold og formen.
Hvordan læser man en etiket rigtigt?
Kig efter den elementære deklaration — typisk formuleret som "magnesium 150 mg" i næringsdeklarationen, ikke salt-navnet på fronten. Tjek også dagsdosis: et tal "pr. 100 g" eller "pr. 6 kapsler" siger intet, hvis man kun tager 2. Regn altid om til, hvad man reelt indtager. EFSA-anprisninger er endda bundet til det elementære niveau: et produkt må kun kalde sig "kilde til magnesium", hvis det giver mindst 56,25 mg elementært magnesium pr. anbefalet daglig dosis.
Gælder det kun magnesium?
Nej — det gælder alle mineraler. Calcium, zink og jern deklareres på samme måde som elementært indhold, og salt-vægten på fronten kan ligeledes være langt højere end det reelle mineral. Princippet er det samme: læs det elementære tal, ikke det største tal.
Er mere altid bedre?
Nej. Hvert mineral har en øvre grænse. For magnesium er EFSA's øvre grænse 250 mg om dagen fra tilskud — ud over magnesium fra mad. Et højt tal på pakken kan derfor både være vildledende (salt-vægt) og i nogle tilfælde unødvendigt. Den rigtige dosis er den dokumenterede, ikke den største.
Hvordan gør Nuro det?
Nuros magnesium deklareres som 150 mg elementært magnesium pr. daglig portion (3 kapsler) — tallet kroppen reelt får, ikke salt-vægten. Læs om råvare-kvalitet i branded vs. generisk råvare, og om samspillet med calcium og D-vitamin i Calcium, magnesium og D-vitamin.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er "1000 mg magnesium" ikke 1000 mg magnesium?
Fordi tallet ofte er vægten af saltet, ikke af mineralet. Magnesiumbisglycinat er ~14 % elementært magnesium, så 1000 mg salt giver ~140 mg reelt magnesium.
Hvad betyder elementært magnesium?
Mængden af rent magnesium i forbindelsen — det tal, der tæller for kroppen, og som EU kræver deklareret.
Er en form med højt elementært indhold bedst?
Ikke nødvendigvis. Magnesiumoxid har højt elementært indhold men dårlig optagelse. Form og elementært indhold skal læses sammen.
Gælder det også calcium, zink og jern?
Ja. Alle mineraler deklareres som elementært indhold, og salt-vægten kan være langt højere end det reelle mineral.
