Anabolske og ulovlige stoffer i "tilskud"
Kort svar: Nogle produkter, der sælges som "kosttilskud", især fra udlandet eller online, kan indeholde skjulte lægemiddelstoffer eller dopingmidler, som ikke står på pakken. Anti Doping Danmark advarer direkte om, at kosttilskud kan indeholde stoffer fra dopinglisten uden at det er deklareret, og at idrætsfolk er testet positive uden at vide det. Anabolske steroider, testosteron, væksthormon og EPO er omfattet af den danske dopinglov. At indføre eller købe sådanne stoffer uden recept er ulovligt, og du kan blive meldt til politiet. Risikoen er størst ved produkter købt i udlandet eller på uregulerede websites.
Når et "tilskud" ikke er et tilskud
Langt hovedparten af kosttilskud i danske butikker er præcis hvad de giver sig ud for: koncentrerede fødevarer med vitaminer, mineraler eller plantestoffer. Problemet opstår i en bestemt udkant af markedet, produkter, der markedsføres som "kosttilskud", "fedtforbrændere", "test-boostere" eller "pre-workout", men som i virkeligheden indeholder farmakologisk aktive stoffer. Det gør dem reelt til ulovlige lægemidler, selvom etiketten siger "tilskud".
Disse produkter er ikke kosttilskud i juridisk forstand. De er forklædninger. Og fordi indholdet ikke står på pakken, kan du ikke gennemskue dem ved at læse etiketten, derfor er kilden (hvor og af hvem produktet sælges) det vigtigste signal.
Det skjulte indhold: hvad er på spil
De stoffer, der dukker op i sådanne produkter, falder typisk i tre grupper:
- Anabolske stoffer. Anabolske steroider, testosteron og væksthormon, stoffer der øger muskelmasse, men har alvorlige bivirkninger. De er omfattet af den danske lov om forbud mod visse dopingmidler (lov nr. 232 af 21. april 1999).
- Skjulte lægemidler. Receptpligtige lægemiddelstoffer tilsat uden deklaration, for eksempel slankemidler eller potensmidler (sildenafil-lignende stoffer) gemt i produkter, der ellers ser harmløse ud.
- Stoffer der øger antallet af røde blodlegemer. Som EPO, også omfattet af dopingloven.
Fælles for dem alle: de står ikke nødvendigvis på ingredienslisten. Anti Doping Danmark advarer udtrykkeligt om, at kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer fra dopinglisten, selvom det ikke fremgår af pakken.
Den uskyldige risiko: forurening
Du behøver ikke aktivt opsøge et "test-booster"-produkt for at blive ramt. En anden, mere lumsk risiko er forurening (når et stof havner i produktet utilsigtet, for eksempel via fælles produktionsudstyr). Anti Doping Danmark peger på, at der findes eksempler, både i Danmark og internationalt, på idrætsfolk, der er testet positive uden at vide det, fordi et kosttilskud var forurenet med et dopingstof.
For en konkurrenceidrætsudøver er det alvorligt: ansvaret for hvad der er i kroppen ligger hos atleten selv, uanset om forureningen var utilsigtet. Men også for almindelige forbrugere er det en grund til at vælge produkter fra gennemsigtige, kvalitetskontrollerede kilder, ikke ukendte mærker fra udlandet.
Import fra udlandet: den største faldgrube
Risikoen er langt størst ved produkter købt i udlandet eller på uregulerede websites. To ting gør import særligt farligt:
- Samme navn, andet indhold. Lægemiddelstyrelsen advarer om, at et produkt købt i udlandet kan have samme produktnavn som et dansk, men indeholde andre, og potentielt forbudte, aktive stoffer.
- Import kan være strafbart. Indfører du medicin eller produkter, der indeholder doping- eller euforiserende stoffer, uanset om du selv henter dem i et andet land eller får dem sendt, kan det være ulovligt, og du kan blive meldt til politiet. Det er også forbudt at købe dopingstoffer online uden recept.
Tommelfingerreglen: et "tilskud", der lover dramatiske resultater (hurtig muskelvækst, ekstrem fedttab, potens) og sælges fra en ukendt udenlandsk webshop, er det produkt, hvor risikoen for skjulte stoffer er højest.
Sådan beskytter du dig
Du kan ikke se skjulte stoffer på etiketten, men du kan reducere risikoen markant:
- Køb fra etablerede, gennemsigtige forhandlere med dansk mærkning, ikke ukendte udenlandske websites.
- Vær skeptisk over for produkter, der lover dramatiske, lægemiddel-lignende effekter ("brænd fedt hurtigt", "boost testosteron", "hård muskel på uger").
- Er du konkurrenceidrætsudøver, så vælg produkter med tredjepartstest mod doping (fx programmer der screener for forurening).
- Tjek, om produktet overhovedet er registreret hos Fødevarestyrelsen, uregistrerede produkter fra udlandet er et faresignal.
Er du i tvivl om et konkret stof eller produkt, kan du tjekke dopinglisten hos Anti Doping Danmark eller kontakte Lægemiddelstyrelsen.
Ofte stillede spørgsmål
Kan et kosttilskud indeholde dopingstoffer uden at det står på pakken?
Ja. Anti Doping Danmark advarer om, at kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer fra dopinglisten, selvom det ikke fremgår af pakken, enten tilsat bevidst eller på grund af forurening under produktionen.
Er det ulovligt at importere sådanne produkter?
Det kan være det. Indfører du produkter, der indeholder doping- eller euforiserende stoffer, uanset om du henter dem selv eller får dem sendt, kan det være ulovligt, og du kan blive meldt til politiet. Det er også forbudt at købe dopingstoffer online uden recept.
Hvilke stoffer er omfattet af dopingloven?
Den danske lov om forbud mod visse dopingmidler omfatter blandt andet anabolske steroider, testosteron, væksthormon og stoffer der øger antallet af røde blodlegemer (som EPO).
Hvordan undgår jeg forurenede produkter?
Køb fra etablerede forhandlere med dansk mærkning, undgå ukendte udenlandske websites, og vælg om muligt produkter med tredjepartstest mod doping, hvis du er konkurrenceidrætsudøver. Et registreret produkt er en mindstegaranti.
Er almindelige danske kosttilskud farlige?
Nej. Risikoen knytter sig især til uregulerede produkter fra udlandet og produkter, der lover dramatiske, lægemiddel-lignende effekter. Almindelige vitamin- og mineraltilskud fra danske forhandlere er ikke det, advarslen handler om.
Nuros tilgang
Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, anbefal kun det der er dokumenteret, og vælg form og dosis efter evidens, ikke efter det højeste tal på pakken. Et produkt, der lover lægemiddel-effekt fra en ukendt kilde, er det modsatte af det princip. Vil du se den ærlige tilgang i praksis, så start med etiket-skolen.
Læs videre i Nuro Viden
- Kosttilskud vs. medicin vs. naturlægemiddel
- Hvor bør du købe kosttilskud?
- Tredjepartstestet, hvad kræver det?
- Hvem kontrollerer kosttilskud i Danmark?
- Hvad må et kosttilskud lovligt love?
- Sådan klager du over et vildledende tilskud
- Hvad er novel food?
- GMP-produktionsstandard for kosttilskud
- Sådan læser du en kosttilskud-etiket
- 10 spørgsmål til AI før køb
