Hvad må et kosttilskud lovligt love?
Kort svar: Et kosttilskud må kun bruge sundhedsanprisninger (udsagn om hvad et stof gør for kroppen) som EU på forhånd har godkendt og skrevet ind i et offentligt register. Godkendte anprisninger lyder altid som "bidrager til normal ..." eller "har betydning for normal ...", for eksempel "magnesium bidrager til normal muskelfunktion". Forbudt er alt der lover at kurere, behandle eller forebygge sygdom, og alt der ikke står i registret. I februar 2025 fandt Fødevarestyrelsen, at over halvdelen af de kontrollerede kosttilskud blev solgt med ulovlige anprisninger. Reglerne står i forordning 1924/2006 og listen i forordning 432/2012.
De to ord der afgør det hele: "normal" og "register"
Hele systemet for hvad et kosttilskud må love hviler på én EU-lov: forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger. En sundhedsanprisning (et udsagn der kæder en fødevare eller et stof sammen med en sundhedsvirkning) må kun bruges hvis den er videnskabeligt vurderet og optaget på EU's officielle liste. Reglen er enkel i sit princip: er anprisningen ikke godkendt, er den forbudt. Der er ingen mellemvej hvor "det lyder rigtigt" er nok.
Den godkendte liste blev samlet i forordning (EU) nr. 432/2012, som trådte i kraft 14. december 2012 og opdateres løbende når nye anprisninger godkendes. Vurderingen af, om en anprisning holder, foretages af EFSA (EU's officielle instans for hvad man må skrive om kost og sundhed), og Europa-Kommissionen træffer den endelige beslutning på baggrund af EFSA's videnskabelige udtalelse.
Sådan ser en lovlig anprisning ud
De godkendte anprisninger er bevidst nøgterne. De siger næsten altid, at et stof "bidrager til normal" en kropsfunktion, ikke at det forbedrer, booster eller optimerer noget over det normale. Eksempler fra den godkendte liste:
- "Magnesium bidrager til normal muskelfunktion"
- "D-vitamin bidrager til et normalt immunforsvar"
- "Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse"
- "C-vitamin bidrager til normal energiomsætning"
Bemærk mønsteret: ordet "normal" går igen. Loven tillader, at man understøtter en normal funktion, ikke at man lover noget ekstraordinært. Et tilskud må heller ikke ledsages af en anprisning, hvis stoffet ikke er til stede i en mængde der reelt giver effekten. En anprisning kræver altså både at den er godkendt og at produktet faktisk indeholder nok af stoffet.
Det forbudte: sygdom, behandling og det opfundne
Tre ting er kategorisk forbudt på et kosttilskud:
- Sygdomsanprisninger. Et kosttilskud må aldrig hævde at kunne forebygge, behandle eller helbrede en sygdom. Det er forbeholdt lægemidler. "Styrker leveren mod sygdom", "sænker kolesterolet", "mod gigt", alle ulovlige.
- Anprisninger der ikke står i registret. Selv en harmløst lydende formulering er forbudt, hvis den ikke er godkendt. "Renser kroppen", "afgifter", "styrker hele dit velvære" er ikke på listen.
- Vildledende formuleringer. Man må ikke antyde, at man bliver syg af ikke at tage tilskuddet, og man må ikke skabe tvivl om, at en almindelig, varieret kost er tilstrækkelig.
I februar 2025 offentliggjorde Fødevarestyrelsen resultatet af en kontrolkampagne: mere end halvdelen af de kontrollerede virksomheder brugte ulovlige anprisninger i markedsføringen af kosttilskud. Det er ikke et lille hjørne af markedet, det er normen i en stor del af branchen. Derfor er det værd at kunne genkende forskellen selv.
Botaniske stoffer: "on-hold"-listen
Der findes en gråzone, som er værd at forstå, fordi den forklarer mange mærkelige formuleringer på pakker med urter og planteekstrakter. Da EU vurderede de mange tusinde indsendte anprisninger, blev en stor gruppe, især dem om botaniske stoffer (urter og planteekstrakter som ginkgo, ginseng, gurkemeje), sat på en såkaldt on-hold-liste. Det vil sige: hverken endeligt godkendt eller endeligt afvist. De afventer stadig en afgørelse, mange år efter.
I praksis betyder det, at virksomheder midlertidigt må bruge on-hold-anprisninger for botaniske stoffer, så længe de ikke vildleder. Det er derfor du ser anprisninger på urteprodukter, som ikke ligner de skarpe "bidrager til normal"-formuleringer fra den endelige liste. Det er ikke en blankocheck, anprisningen skal stadig være sandfærdig og ikke love sygdomseffekt, men det er en anden status end de fuldt godkendte vitamin- og mineralanprisninger.
Hvorfor reglerne er strengere end de virker
Det kan virke som om loven gør det umuligt at sige noget interessant. Det er til dels meningen. Forordning 1924/2006 blev lavet, fordi markedet var fyldt med påstande, der lød videnskabelige, men ikke var dokumenterede. Reglens kerne er, at en anprisning skal bygge på "almindeligt anerkendt videnskabelig evidens", ikke på et enkelt studie en producent selv har bestilt.
For dig som forbruger er den praktiske konsekvens enkel: jo mere et produkt lover ud over de tørre "bidrager til normal"-formuleringer, jo større er sandsynligheden for, at det bevæger sig ind i det ulovlige, eller i hvert fald det udokumenterede. De mest tilbageholdende anprisninger er ofte tegn på, at producenten kender reglerne og holder sig inden for dem.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en ernæringsanprisning og en sundhedsanprisning?
En ernæringsanprisning siger noget om indholdet, for eksempel "højt indhold af D-vitamin" eller "sukkerfri". En sundhedsanprisning kæder stoffet sammen med en virkning i kroppen, som "D-vitamin bidrager til et normalt immunforsvar". Begge er reguleret, men sundhedsanprisninger har de strengeste krav, fordi de lover en effekt.
Må et kosttilskud sige, at det "styrker immunforsvaret"?
Nej, ikke i den form. Den godkendte formulering er, at stoffet "bidrager til immunsystemets normale funktion". "Styrker" antyder en effekt ud over det normale, og den er ikke godkendt. Forskellen mellem "bidrager til normal" og "styrker" er ikke ordkløveri, det er grænsen mellem lovligt og ulovligt.
Hvorfor lover nogle urteprodukter mere end vitaminer?
Fordi mange anprisninger for botaniske stoffer (urter og planteekstrakter) ligger på EU's on-hold-liste og endnu ikke er endeligt afgjort. Virksomheder må midlertidigt bruge dem, så længe de ikke vildleder. Det giver et bredere, og mere uensartet, sprog end de fuldt godkendte vitamin- og mineralanprisninger.
Er en ulovlig anprisning det samme som et farligt produkt?
Nej. En ulovlig anprisning handler om, hvad der bliver sagt om produktet, ikke nødvendigvis om produktet er farligt. Et helt sikkert tilskud kan sælges med ulovlige løfter, og det er stadig en overtrædelse. Men et produkt der lover for meget, er værd at se nærmere på, før du køber.
Hvor kan jeg selv tjekke, om en anprisning er godkendt?
EU's officielle anprisningsregister er offentligt og søgbart. Du kan slå et stof eller en anprisning op og se, om den er godkendt, afvist eller on-hold. Det er den eneste pålidelige kilde, ikke producentens egen hjemmeside.
Nuros tilgang
Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, anbefal kun det der er dokumenteret, og vælg form og dosis efter evidens, ikke efter det højeste tal på pakken. På anprisninger betyder det at holde sig til de tørre, godkendte "bidrager til normal"-formuleringer frem for at love noget der lyder bedre, men ikke holder. Vil du se den tilgang i praksis, så start med etiket-skolen.
Læs videre i Nuro Viden
- Hvad er en sundhedsanprisning (health claim)?
- Sådan tjekker du EU's anprisnings-register
- "Tilskud er ikke godkendt af myndighederne", hvad betyder det?
- Sådan klager du over et vildledende tilskud
- Mærkningsregler på kosttilskud
- Hvem kontrollerer kosttilskud i Danmark?
- Reklameregler for kosttilskud
- Sådan læser du en kosttilskud-etiket
- Hvad er en klinisk dosis?
- Tilskud vs. mad, hvornår giver tilskud mening?
Kilder
- Forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger, EUR-Lex
- Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, listen over godkendte sundhedsanprisninger, EUR-Lex
- Fødevarestyrelsen, Sådan bruger du sundhedsanprisninger
- Fødevarestyrelsen, Kosttilskud bliver solgt med ulovlige anprisninger (feb. 2025)
- EU's register over ernærings- og sundhedsanprisninger
%20som%20EU%20p%C3%A5%20forh%C3%A5nd%20har%20godkendt%20og%20skrevet%20ind%20i%20et%20offentligt%20register.%20Godkendte%20anprisninger%20l...){kind=link}