D-vitaminmangel: symptomer, årsager og hvornår du skal have målt din status

Lav D-vitaminstatus forekommer oftere i vinterhalvåret, og tegnene er ofte vage eller fraværende. Her er, hvad der kendetegner mangel, hvem der har øget risiko, og hvad der afgør det.

Det korte svar

Lav D-vitaminstatus giver ofte ingen tydelige symptomer. Ifølge NIH ODS kan svær mangel hos voksne give knoglesmerter og bløde knogler (osteomalaci) og hos børn rakitis. Træthed nævnes ofte, men er et uspecifikt tegn med mange mulige årsager. Kun en blodprøve (25-OH-D) kan afgøre, om der er mangel. Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamintilskud til voksne og børn over 4 år i vinterhalvåret og til bestemte grupper hele året.

Tegn på mangel

D-vitamin bidrager til vedligeholdelse af normale knogler, normal muskelfunktion og immunsystemets normale funktion. Anprisningerne gælder fødevarer, der giver mindst 15 % af referenceindtaget pr. dagsdosis. Svær og langvarig mangel kan vise sig i knoglerne, fx som knoglesmerter og bløde knogler (osteomalaci). Hos børn kan svær mangel give rakitis. Lettere lav status giver ofte ingen tydelige symptomer, og de tegn, der nævnes, har mange andre mulige årsager. Du kan derfor ikke mærke dig frem til en D-vitaminmangel.

Hvorfor lav status er hyppigere om vinteren

Ifølge Fødevarestyrelsen er solens stråling i Danmark fra oktober til april ikke stærk nok til, at huden kan danne D-vitamin. Kun få fødevarer, fx fed fisk og æg, indeholder D-vitamin i større mængder. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen D-vitamintilskud til voksne og børn over 4 år i vinterhalvåret.

Hvem har øget risiko?

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden D-vitamintilskud hele året til blandt andet børn på 0-4 år, gravide og ammende, personer med mørk hud, personer der går tildækket om sommeren eller sjældent kommer udendørs, og personer over 70 år. Ifølge NIH ODS har også personer med svær overvægt øget risiko for lav status. Gravide og forældre til små børn kan få vejledning hos læge, jordemoder eller sundhedsplejerske.

Blodprøven afgør det

Mangel kan kun bekræftes med en 25-OH-D-blodprøve, ikke ud fra symptomer. Er du i tvivl, eller har du vedvarende symptomer, så få niveauet målt hos egen læge frem for at gætte dig til en høj dosis.

Hvad gør du?

Ved påvist lav status aftaler du behandling, dosis og opfølgning med lægen. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om D-vitamintilskud til de forskellige grupper står på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. EFSA har fastsat en øvre grænse for dagligt indtag af D-vitamin, så høje doser bør ikke tages uden aftale med lægen. Artiklen er almen information og ikke en vurdering af din situation.

Læs videre

• B12-mangel: symptomer og calciummangel: symptomer
• Magnesiummangel og symptomer: undgå selvdiagnose og folatmangel: symptomer

Spørgsmål og svar

Hvordan viser D-vitaminmangel sig?

Lettere lav status giver ofte ingen tydelige symptomer. Svær mangel kan hos voksne give knoglesmerter og bløde knogler og hos børn rakitis. Kun en blodprøve (25-OH-D) kan afgøre, om der er mangel.

Hvem vurderer behandlingen af en D-vitaminmangel?

Ved påvist lav status aftales behandling, dosis og opfølgning med lægen. Hvor hurtigt blodniveauet ændrer sig, afhænger blandt andet af udgangsniveauet og dosis.

Kan man have lav D-vitaminstatus om sommeren?

Ja, fx hvis man sjældent er udendørs, går tildækket eller har mørk hud. Vinterhalvåret giver den største risiko, men lav status kan forekomme året rundt.

Skal man have taget en blodprøve før D-vitamintilskud?

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om D-vitamintilskud forudsætter ikke en blodprøve. Har du symptomer, eller overvejer du doser ud over anbefalingerne, så tal med lægen om en måling.

Kilder

1. Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger om tilskud med D-vitamin og calcium. sst.dk
2. Fødevarestyrelsen, Derfor skal du tage D-vitamin om vinteren (2024). foedevarestyrelsen.dk
3. EFSA, Scientific opinion on the tolerable upper intake level for vitamin D. EFSA Journal 2023;21(8):8145. DOI
4. NIH ODS, Vitamin D Fact Sheet for Health Professionals. NIH ODS