Clean label: hvad det betyder, og hvorfor det vokser
Udgivet af Nuro, som selv udvikler og markedsfører kosttilskud. Nuro har en kommerciel interesse i emnet. Artiklen er ikke en uafhængig produkttest.

Kort svar
Vend en tilskudsdåse om og kig på bagsiden. Kan du forstå hver linje på ingredienslisten? Så er du tæt på det, folk mener med clean label. Er listen lang og fuld af ord, du ikke kender, er du langt fra.
Hvad er clean label?
Clean label er ingen officiel certificering. Det er en filosofi: kort ingrediensliste, genkendelige råvarer, så få hjælpestoffer som muligt, ingen proprietary blends, og fuld åbenhed om hvor meget af hver ting du får.
Hvad clean label ikke er
Vær opmærksom på hvad ordet ikke lover, for det bliver brugt løst:
- Det garanterer ikke at produktet virker.
- Det er ikke en officiel certificering med en myndighed bag.
- Det betyder ikke det samme som "naturlig", et ureguleret marketingord uden fast betydning.
De vigtigste indikatorer
Når jeg vurderer et tilskud, er det her jeg leder efter:
- Fuld deklaration. Alle ingredienser og præcise mængder står på etiketten.
- Ingen proprietary blends. Intet skjult bag en samlet mængde, så du kan se hvor lidt der er af det vigtige.
- Dokumenterede råvarer. Patenterede eller certificerede ingredienser med sporbarhed.
- Tredjepartstest. Et uafhængigt laboratorium bekræfter indhold og renhed.
- Minimal hjælpestofsliste. Kun det der er nødvendigt for at lave kapslen.
Samme logik gælder, uanset om et tilskud er eget udviklet eller white label. Et white label-produkt kan sagtens være rent, men navnet på dåsen siger intet om, hvad white label-industrien har puttet i. Et godt sted at starte er at forstå elementært magnesium og buffered bisglycinat.
Nuros tilgang
Nuro Magnesium har fire deklarerede ingredienser: magnesiumbisglycinat (Albion® TRAACS®), HPMC-kapselskal, riskoncentrat (Remyline®) og risstivelse. Hjælpestoffernes mængder står ikke på etiketten. Mere om indholdet i Nuro Standard og i magnesium-guiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er clean label?
En filosofi, ikke en certificering. Kort ingrediensliste, genkendelige råvarer, så få hjælpestoffer som muligt, ingen proprietary blends og åbenhed om, hvor meget du får af hver ting.
Er clean label det samme som naturligt?
Nej. »Naturlig« er et ureguleret marketingord uden fast betydning. Clean label handler om åbenhed og en kort liste, og det garanterer heller ikke, at produktet virker.
Hvad er en proprietary blend?
En samlet mængde for flere ingredienser, uden at de enkelte doser står på etiketten. Så kan du ikke se, hvor lidt der er af det vigtige. Fuld deklaration med præcise mængder er det modsatte.
Læs videre
Kilder
- Fødevarestyrelsen, Kosttilskud: regler for markedsføring. Fødevarestyrelsen
- Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, liste over tilladte sundhedsanprisninger. EUR-Lex
- Bourqui A, et al. Quality assessment reveals significant labelling inaccuracies and contaminations in herbal food supplements. Swiss Med Wkly 2025;155:4728. DOI

