D-vitamin og fertilitet (begge køn)

D-vitamin-receptorer findes både i æggestokke, livmoder og testikler, og lav D-vitamin hænger statistisk sammen med dårligere fertilitetsmål hos begge køn. Men en sammenhæng er ikke en årsag. Her er forskellen, forklaret nøgternt, og hvorfor det alligevel er relevant for danskere.

Det korte svar

D-vitamin-status hænger hos både mænd og kvinder statistisk sammen med fertilitetsmål: hos mænd med sædkvalitet (især bevægelighed), hos kvinder med ægløsning og resultater ved fertilitetsbehandling. Kroppens forplantningsorganer har endda receptorer (modtagere) for D-vitamin, hvilket gør en rolle biologisk plausibel. Men det er ikke vist, at tilskud i sig selv forbedrer chancen for graviditet, forsøgene er blændede og uensartede. Sammenhæng er ikke årsag. Det vigtigste argument for at sikre din D-vitamin er, at danskere ofte ligger lavt om vinteren, ikke et løfte om bedre fertilitet. Ved fertilitetsproblemer hører udredning hjemme hos læge.

Hvad D-vitamin er, og hvorfor det er relevant for forplantning

D-vitamin er strengt taget et hormon, kroppen selv danner i huden, når den udsættes for sol. Det er bedst kendt for knogler og immunforsvar, men D-vitamin virker på langt flere væv end som så. Det interessante for fertilitet er, at man har fundet D-vitamin-receptorer (modtager-proteiner, der gør en celle følsom over for et signalstof) i både æggestokke, livmoderslimhinde, testikler og sædceller. Når kroppen bygger receptorer for et stof et bestemt sted, peger det ofte på, at stoffet har en funktion dér. Grundstoffet er gennemgået i D-vitamin-guiden.

Hvad studierne viser, hos begge køn

Hos mænd: Lav D-vitamin-status hænger i flere undersøgelser sammen med dårligere sædkvalitet, især lavere bevægelighed. Det er en del af baggrunden for, at D-vitamin også dukker op i sammenhæng med testosteron.

Hos kvinder: Højere D-vitamin-niveauer hænger statistisk sammen med bedre ægløsning, en bedre forberedt livmoderslimhinde og bedre resultater ved fertilitetsbehandling (IVF, reagensglasbefrugtning). Nogle forsøg finder også højere graviditetsrater ved tilstrækkelig D-vitamin.

På overfladen ser det overbevisende ud. Men her kommer den vigtige nuance.

Den afgørende fælde: sammenhæng er ikke årsag

Det er pointen mange artikler springer over. At lav D-vitamin hænger sammen med dårligere fertilitet betyder ikke automatisk, at lav D-vitamin forårsager det, eller at tilskud retter det. Der er flere mulige forklaringer:

• Mennesker med generelt sundere livsstil (mere udeliv, motion, bedre kost) har både højere D-vitamin og bedre fertilitet, uden at det ene nødvendigvis skaber det andet.
• Overvægt sænker både D-vitamin i blodet og påvirker fertiliteten, så D-vitamin kan være en markør, ikke en årsag.

Og når man faktisk tester tilskud i kontrollerede forsøg, er resultaterne blandede: nogle forsøg ved fertilitetsbehandling finder en forbedring, andre finder ingen forskel. Forskerne selv konkluderer, at der mangler solid dokumentation for en årsagssammenhæng. Derfor kan D-vitamin-tilskud ikke fremstilles som en fertilitetsbehandling.

Hvorfor det alligevel er relevant for danskere

Selvom fertilitets-løftet ikke holder, er der en god grund til at sikre din D-vitamin alligevel: i Danmark danner huden ingen D-vitamin fra oktober til april, fordi solen står for lavt. Mange danskere ligger derfor lavt om vinteren. Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud til bestemte grupper netop af den grund, ikke for fertilitet, men for den generelle status. At sikre et normalt D-vitamin-niveau op til et graviditetsforsøg er derfor fornuftigt som almindelig sundhed, uanset hvad det måtte betyde for fertiliteten. Se D-vitamin om vinteren i Danmark.

Nuros tilgang

Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, anbefal kun det der er dokumenteret, og vælg form og dosis efter evidens, ikke efter det højeste tal på pakken. D-vitamin og fertilitet er et lærebogseksempel på at skelne sammenhæng fra årsag: sikr din D-vitamin, fordi danskere ligger lavt om vinteren, ikke fordi det er lovet at give børn. Vil du se den tilgang i praksis, så start med sådan læser du en kosttilskud-etiket og Nuro Standard.

Ofte stillede spørgsmål

Påvirker D-vitamin fertiliteten?

Lav D-vitamin hænger statistisk sammen med dårligere fertilitetsmål hos begge køn, og forplantningsorganerne har D-vitamin-receptorer. Men det er ikke vist, at tilskud i sig selv forbedrer chancen for graviditet, forsøgene er blandede, og sammenhæng er ikke det samme som årsag.

Skal man tage D-vitamin, når man prøver at få børn?

At sikre et normalt D-vitamin-niveau er fornuftigt som almindelig sundhed, særligt fordi danskere ligger lavt om vinteren. Det bør dog ses som generel sundhed, ikke som en fertilitetsbehandling.

Hvorfor ligger danskere lavt i D-vitamin?

Fra oktober til april står solen for lavt i Danmark til, at huden kan danne D-vitamin. Mange ligger derfor lavt om vinteren, og Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud til bestemte grupper.

Hvilke fødevarer indeholder D-vitamin?

Fede fisk som laks, makrel og sild er de bedste kilder, dernæst æggeblomme og beriget mad. Men kosten alene dækker sjældent behovet om vinteren, hvor solen ikke bidrager.

Gavner D-vitamin fertilitetsbehandling?

Nogle forsøg ved fertilitetsbehandling finder bedre resultater ved tilstrækkelig D-vitamin, men andre finder ingen forskel. Evidensen er ikke entydig, og beslutninger om behandling hører hjemme hos fertilitetsklinikken.

Kilder

1. Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, godkendte anprisninger (D-vitamin). EUR-Lex
2. Vitamin D in human reproduction: a narrative review. 2023. ScienceDirect
3. Effect of Vitamin D Supplementation on IVF Outcomes: trial sequential meta-analysis af 5 RCT. 2022. PMC / NIH
4. Sundhedsstyrelsen, D-vitamin, anbefalinger. sst.dk