Neurotransmitter-tests: derfor afspejler urin og blod ikke din hjerne
Har du set en test, der lover at måle dine signalstoffer fra en urin- eller spytprøve og fortælle dig, om du mangler serotonin eller dopamin? Og som tilfældigvis sælger et tilskud, der skal "balancere" dem?
Det lyder videnskabeligt. Problemet er, at prøven ikke kan se det, den påstår. Her er hvorfor, forklaret enkelt.
Kort svar
Signalstoffer som serotonin og dopamin krydser ikke blod-hjerne-barrieren, det filter der adskiller blodet fra hjernen. Det betyder, at det serotonin, en test finder i din urin eller dit blod, ikke kommer fra din hjerne. Faktisk laves omkring 95 procent af kroppens serotonin i tarmen. En urin- eller spyttest kan altså ikke fortælle, hvordan din hjernes kemi har det, og modellen er kritiseret kraftigt i forskningen. Vil du have et brugbart billede, er symptom-spørgeskemaer mere ærlige, og ved bestemte sygdomme bruger læger andre, validerede prøver.
Sådan sælges testen
Modellen er enkel og besnærende. Du giver en urin- eller spytprøve. Et lab måler niveauer af serotonin, dopamin, GABA og adrenalin. Du får en rapport, der siger, at du er "lav" på et eller flere af dem. Og så er der praktisk nok et tilskud eller en aminosyre-kur, der skal rette ubalancen.
Det rammer noget rigtigt: signalstoffer betyder noget for humør, fokus og søvn. Men springet fra en urinprøve til din hjernes kemi holder ikke.
Hvorfor prøven ikke kan se hjernen
Her er kernen. Serotonin og dopamin kan ikke passere blod-hjerne-barrieren. Hjernen laver sit eget, og det bliver inde i hjernen. Det serotonin, der dukker op i din urin, stammer fra resten af kroppen, ikke fra hovedet. Jeg har skrevet om selve barrieren i Din hjerne har også en barriere.
Oven i det laves omkring 95 procent af kroppens serotonin i tarmen, hvor det styrer tarmens bevægelse, ikke dit humør. Og niveauerne svinger hele tiden med mad, søvn og tid på dagen. Så selv hvis tallet var stabilt, ville det fortælle om kroppen, ikke om hjernen.
Hvad forskningen siger
En gennemgang af urin-neurotransmitter-tests konkluderer, at de ikke kan bruges til at vurdere hjernens signalstoffer, netop fordi stofferne ikke krydser barrieren (Hinz 2011, Marc 2011). Modellen har også haft juridisk modvind: et af de store amerikanske labs bag den fik en stor bøde. Det er ikke et område med stille faglig uenighed. Det er en test, der måler noget reelt, men bruger det til at sige noget, det ikke kan.
Vær fair: i bestemte sygdomme bruger læger validerede prøver, for eksempel måling i rygmarvsvæske eller specifikke markører ved sjældne tilstande. Det er noget andet end en forbruger-test, der sælger tilskud oven i.
Hvad du i stedet kan bruge
Vil du have et indtryk af, hvordan du har det, er der mere ærlige veje:
- Symptom-spørgeskemaer. De spørger til søvn, humør, fokus og energi. De er ikke perfekte, men de måler det, du faktisk mærker, uden at love et hjerne-tal.
- Kig på det, der er veldokumenteret: søvn, stress, blodsukker og status på B12, jern og D-vitamin. Det er der, mange svar ligger, som jeg gennemgår i Hjernetåge: årsager og næring.
- Vær skeptisk, når en test og et tilskud sælges af den samme. Det er et klassisk rødt flag.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man måle sine neurotransmittere med en urin- eller spyttest?
Ikke for hjernens vedkommende. Serotonin og dopamin krydser ikke blod-hjerne-barrieren, så det, en urin- eller spyttest finder, kommer ikke fra hjernen. Testen kan ikke fortælle, hvordan din hjernes kemi har det.
Hvorfor laves så meget serotonin i tarmen?
Omkring 95 procent af kroppens serotonin laves i tarmen, hvor det blandt andet styrer tarmens bevægelser. Det er adskilt fra det serotonin, hjernen selv danner og bruger. Derfor siger en kropsmåling ikke noget om hjernen.
Er der nogen gyldig måde at måle signalstoffer på?
Ved bestemte sygdomme bruger læger validerede metoder, for eksempel måling i rygmarvsvæske. Det er noget andet end en forbruger-test, der måler urin eller spyt og sælger et tilskud oven i. Til daglig brug er symptom-spørgeskemaer mere ærlige.
Skal jeg tage tilskud ud fra sådan en test?
Der er ikke grundlag for at "balancere" hjernens signalstoffer ud fra en urin- eller spyttest, og en test, der sælges sammen med et tilskud, er et rødt flag. Se i stedet på søvn, stress, blodsukker og næringsstatus.
Kilder
- Hinz M, et al. Neurotransmitter testing of the urine: a comprehensive analysis. Open Access Journal of Urology, 2011. ncbi.nlm.nih.gov/PMC3818889
- Marc DT, et al. Neurotransmitters excreted in the urine as biomarkers of nervous system activity: Validity and clinical applicability. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 2011. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20621123
- Daneman R, Prat A. The Blood-Brain Barrier. Cold Spring Harbor Perspectives in Biology, 2015. ncbi.nlm.nih.gov/PMC4292164
Nuros tilgang
Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, og sig fra, når en test lover mere, end den kan. En test, der sælger sit eget tilskud, er værd at være skeptisk over for. Vil du se den tilgang i praksis, så start på Myter og fakta.
Videre læsning
- Din hjerne har også en barriere
- Hjernetåge (brain fog): årsager og næring
- Hvorfor du rammer muren
- Mental energi vs. stimulanser
- Myter og fakta om kosttilskud
Nuro er et kosttilskud. Ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdom.
