Kosttilskud og forkølelse: hvad forsøgene har målt

Når halsen begynder at krille, griber mange efter C-vitamin, zink eller echinacea. Men hvad har forsøgene egentlig målt? Her er gennemgangen, stof for stof.

Kort svar

Intet af det nedenfor er noget, et kosttilskud må love, og der findes ingen godkendt EU-anprisning om forkølelse for nogen af stofferne. Det er målinger fra forsøg, og der er forskel på de tre stoffer.

Cochrane-gennemgangen af C-vitamin fandt ingen forebyggende effekt i den almindelige befolkning. Ved fast, dagligt indtag målte den lidt kortere forløb, og i forsøg med maratonløbere, skiløbere og soldater under hård fysisk belastning var der omtrent halvt så mange forkølelser i C-vitamingrupperne.

For zink har en metaanalyse af sugetabletter målt kortere forløb, mens Cochranes gennemgang fra 2024 vurderede evidensen som usikker. Forskerne er uenige.

For D-vitamin målte metaanalysen af akutte luftvejsinfektioner en lille samlet reduktion i risikoen.

Ingen af dem er en behandling. En forkølelse er en virusinfektion, der går over af sig selv.

C-vitamin: ingen forebyggende effekt i den almindelige befolkning

C-vitamin og forkølelse er en af de mest undersøgte sammenhænge. Cochrane-gennemgangen ved Hemilä og Chalker omfattede placebokontrollerede forsøg med mindst 0,2 g C-vitamin om dagen. I forsøgene med den almindelige befolkning (10.708 deltagere) fandt den ingen forebyggende effekt. I 31 sammenligninger med 9.745 forkølelsesepisoder var forløbet ved fast, dagligt indtag omkring 8 % kortere hos voksne og 14 % kortere hos børn. I de forsøg, hvor deltagerne først begyndte efter, at symptomerne var startet, sås ingen konsistent effekt.

Det er tal fra forsøg, ikke et løfte om, hvad der sker i dit tilfælde.

Gennemgangen fandt én undergruppe med et andet resultat: i fem forsøg med i alt 598 maratonløbere, skiløbere og soldater under hård fysisk belastning og kulde var der omtrent halvt så mange forkølelser i de grupper, der fik C-vitamin.

Zink: forskerne er uenige

For zink er resultaterne mere omdiskuterede. Hemiläs metaanalyse fra 2017 samlede syv lodtrækningsforsøg med 575 forkølede deltagere, der fik sugetabletter med over 75 mg zink om dagen eller placebo. Forkølelsen varede i gennemsnit 33 % kortere i zinkgrupperne. En analyse af individuelle data fra tre forsøg med zinkacetat (199 deltagere) opgjorde forkølelser, der var omkring 2,7 dage kortere, set i forhold til en gennemsnitlig varighed på omkring 7 dage i forsøgene. I forsøgene blev tabletterne opløst langsomt i munden, og forskerne forklarer det med en mulig lokal virkning i svælget.

Andre forskere er mere forbeholdne. Cochrane-gennemgangen fra 2024 omfattede 34 forsøg med 8.526 deltagere. Den fandt, at zink muligvis ikke forebygger forkølelse, og at zink brugt under en forkølelse muligvis forkortede forløbet med omkring 2,4 dage, men vurderede sikkerheden i evidensen som lav og fandt flere lette bivirkninger i zinkgrupperne. Hemilä og Chalker har efterfølgende påpeget mangler ved gennemgangen. Feltet er altså ikke afklaret, og der er ingen godkendt EU-anprisning om zink og forkølelse. Doserne i forsøgene er høje, og høje doser zink bør ikke tages uden aftale med læge eller apotek.

D-vitamin: en lille samlet forskel i forsøgene

D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion. Det er en godkendt EU-anprisning, men den handler om normal immunfunktion, ikke om forkølelse eller infektioner. Metaanalysen ved Jolliffe m.fl. (2021) samlede data fra 43 lodtrækningsforsøg med 48.488 deltagere i alderen 0-95 år. Andelen, der fik mindst én akut luftvejsinfektion, var 61,3 % i D-vitamingrupperne og 62,3 % i placebogrupperne. Forfatterne betegnede risikoreduktionen som lille, og i undergrupperne opdelt efter deltagernes D-vitaminstatus ved start sås ingen signifikant effekt.

Usikre: echinacea, propolis og hyldebær

Echinacea, propolis, bipollen og hyldebær har ingen godkendt EU-anprisning. Propolis og bipollen er biprodukter, som kan give allergiske reaktioner hos personer med allergi over for biprodukter. Ingen af dem er en behandling af en infektion.

Det grundlæggende

En forkølelse er en virusinfektion, der går over af sig selv. Kosttilskud er ikke en behandling. Kontakt lægen, hvis symptomerne er kraftige, varer ved eller bliver værre.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad viser forskningen om C-vitamin og forkølelse?

Cochrane-gennemgangen fandt ingen forebyggende effekt i den almindelige befolkning. Ved fast, dagligt indtag var forløbet omkring 8 % kortere hos voksne og 14 % kortere hos børn. I fem forsøg med maratonløbere, skiløbere og soldater under hård fysisk belastning var der omtrent halvt så mange forkølelser i C-vitamingrupperne. Der er ingen godkendt EU-anprisning om C-vitamin og forkølelse.

Hvad har forsøg med zink og forkølelse målt?

Der er ingen godkendt EU-anprisning om zink og forkølelse. En metaanalyse af syv forsøg med sugetabletter med over 75 mg zink om dagen målte i gennemsnit 33 % kortere forløb, mens Cochrane 2024 vurderede sikkerheden i evidensen som lav. Høje doser zink bør ikke tages uden aftale med læge eller apotek.

Hvad har forsøg med D-vitamin og luftvejsinfektioner målt?

D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion, men der er ingen godkendt anprisning om forkølelse. En metaanalyse af 43 forsøg målte en lille samlet reduktion i andelen, der fik en akut luftvejsinfektion, og i undergrupperne opdelt efter D-vitaminstatus ved start sås ingen signifikant effekt.

Hvad er undersøgt, når forkølelsen allerede er i gang?

Zinksugetabletter er undersøgt under forkølelse, men forskerne er uenige om, hvor stærk evidensen er, og der findes ingen godkendt anprisning. C-vitamin startet efter symptomerne viste ingen konsistent effekt i Cochrane-gennemgangen. Kontakt lægen, hvis symptomerne er kraftige eller varer ved.

Kilder

1. Hemilä H, Chalker E. Vitamin C for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Rev 2013;(1):CD000980. Cochrane Library
2. Nault D m.fl. Zinc for prevention and treatment of the common cold. Cochrane Database Syst Rev 2024;5:CD014914. Cochrane Library
3. Hemilä H. Zinc lozenges and the common cold: a meta-analysis comparing zinc acetate and zinc gluconate, and the role of zinc dosage. JRSM Open, 2017. journals.sagepub.com
4. Hemilä H m.fl. Zinc acetate lozenges for treating the common cold: an individual patient data meta-analysis. British Journal of Clinical Pharmacology, 2016. bpspubs.onlinelibrary.wiley.com
5. Hemilä H, Chalker E. Shortcomings in the Cochrane review on zinc for the common cold (2024). Front Med 2024;11:1470004. ncbi.nlm.nih.gov
6. Jolliffe DA m.fl. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory infections: a systematic review and meta-analysis of aggregate data from randomised controlled trials. Lancet Diabetes Endocrinol 2021;9(5):276-292. DOI
7. Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012, C- og D-vitamin, immunfunktion. EUR-Lex