Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Kviksølv i fisk: hvilke er trygge, og hvad med gravide?

Kviksølv i fisk, Nuro Viden
fisk

Kviksølv i fisk: hvilke er trygge, og hvad med gravide?

Fisk er noget af det sundeste, du kan spise. Og alligevel skal nogle holde igen med bestemte slags. Hvordan hænger det sammen?

Svaret er kviksølv, og det rammer ikke alle fisk ens. Her er den enkle oversigt over, hvad der er trygt, og hvad gravide og børn skal være ekstra varsomme med.


Kort svar

Kviksølv er et tungmetal, der hober sig op i fødekæden. Store rovfisk, der lever af mindre fisk, ender med mest. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide, ammende og kvinder, der prøver at blive gravide, helt undlader store rovfisk som tunbøf, sværdfisk, haj, helleflynder, gedde, aborre og sandart. For alle andre er fisk stadig sundt og anbefalet, og almindelige spisefisk som rødspætte, torsk, sej, sild og opdrættet laks har lavt kviksølv. Variation er nøglen, og du behøver ikke et tilskud for at få det rigtige ind.


Hvorfor netop de store rovfisk?

Kviksølv findes naturligt og fra forurening i havet. En lille fisk optager en lille smule. En større fisk, der spiser mange små fisk, samler det hele op. En endnu større rovfisk, der spiser de mellemstore, ender med de højeste niveauer. Det kaldes ophobning i fødekæden.

Derfor er det ikke fisk generelt, men de store rovfisk i toppen, der er værd at holde øje med. Kviksølv kan skade udviklingen af hjernen hos fostre og små børn, og derfor er rådene strengest for gravide.


Hvad gravide og ammende skal undgå

Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide, ammende og kvinder, der planlægger graviditet, helt undlader disse store rovfisk:

  • Tunbøf (frisk tun)
  • Sværdfisk
  • Haj og rokke
  • Helleflynder
  • Gedde, aborre og sandart (rovfisk fra ferskvand)
  • Oliefisk og escolar

Dåsetun er en undtagelse. Den laves typisk af mindre tun med lavere kviksølv, men begræns den til højst én dåse om ugen, og spring den hvide albacore-tun over.


Hvad du trygt kan spise

Det vigtige er, at fisk stadig er anbefalet, også i graviditet. Gravide opfordres til omkring 350 gram fisk om ugen, gerne varieret, fra de fisk med lavt kviksølv:

  • Rødspætte, skrubbe og søtunge
  • Torsk, sej og kuller
  • Sild og makrel
  • Opdrættet laks

De fede fisk giver oven i købet omega-3, D-vitamin, B12 og jod. Mere om det i Fed fisk: næringsstofferne du får og Omega-3 i graviditeten.


Hvad med resten af os?

Er du ikke gravid eller ammende, er kviksølv sjældent noget, du skal bekymre dig om i praksis, så længe du varierer. Spiser du store rovfisk som tunbøf hver uge, kan du godt skrue ned. Den sunde pointe er nærmere omvendt: spis mere fisk, ikke mindre, og bland forskellige slags. Tungmetaller er også et tema i tilskud, og det har jeg skrevet om i Tungmetaller i kosttilskud.


Ofte stillede spørgsmål

Hvilke fisk har mest kviksølv?

De store rovfisk i toppen af fødekæden: tunbøf, sværdfisk, haj, rokke, helleflynder og ferskvandsrovfisk som gedde, aborre og sandart. De har samlet kviksølv op gennem de mindre fisk, de spiser.

Må gravide spise tun?

Frisk tunbøf bør gravide og ammende undlade helt på grund af kviksølv. Dåsetun laves af mindre tun med lavere indhold og kan spises i begrænset mængde, højst én dåse om ugen, men spring den hvide albacore over.

Hvor meget fisk bør gravide spise?

Fisk er anbefalet i graviditeten. Vejledningen er omkring 350 gram om ugen, varieret, fra fisk med lavt kviksølv som rødspætte, torsk, sej, sild og opdrættet laks. Fisk giver vigtige næringsstoffer til både mor og barn.

Skal jeg tage et tilskud i stedet for fisk?

Nej, ikke som erstatning. Fisk giver en bred pakke af næringsstoffer. Vælg fisk med lavt kviksølv og varier. Et omega-3-tilskud kan være relevant for nogle, men det er et supplement til kosten, ikke en grund til at droppe fisk.


Kilder

  1. Fødevarestyrelsen, råd om fisk til gravide og ammende. foedevarestyrelsen.dk
  2. Miljøstyrelsen, om kviksølv og fisk i graviditeten. mst.dk
  3. EFSA. Scientific Opinion on the risk for public health related to the presence of mercury and methylmercury in food. EFSA Journal, 2012. efsa.europa.eu

Nuros tilgang

Princippet bag Nuro er det samme uanset emne: forklar tingene ærligt og forståeligt, og hold nuancen, så et godt råd ikke bliver til unødig frygt. Fisk er sundt, og pointen er at vælge klogt, ikke at lade være. Vil du se den tilgang i praksis, så start på Myter og fakta.


Videre læsning

Nuro er et kosttilskud. Ikke beregnet til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdom.

Udforsk Nuro Viden

Magnesium · Kvalitet & dokumentation · Myter & fakta · Alle artikler

Nuro Magnesium — første batch forventes i september. Få besked når den åbner

Læs mere

Harsk olie i mad, Nuro Viden
etikette

Harsk olie gemt i "sund" mad: sådan spotter du den

Har du nogensinde åbnet en pose nødder eller en granola og tænkt, at de smagte en anelse bittert, lidt som maling? Så har du sandsynligvis smagt harsk olie. Og den gemmer sig oftere i "sund" mad, e...

Læs mere
Faste og autofagi, Nuro Viden
faste

Faste og autofagi: cellernes oprydning, kort fortalt

Har du hørt, at faste sætter en slags oprydning i gang i kroppen? Ordet er autofagi, og det er blevet et af de mest hypede begreber i sundhedsverdenen. Der er noget rigtigt bag, og der er en del o...

Læs mere